Foredragsholderne
Kristian Hvidtfelt Nielsen er uddannet i fysik og filosofi ved Aarhus Universitet. Han blev ph.d. i videnskabs- og teknologihistorie i 2001, også ved Aarhus Universitet. Han interesserer sig særligt for det 20. århundredes videnskabs- og teknologihistorie. Han har deltaget i større forskningsprojekter om dansk naturvidenskabs historie, udforskningen af Grønland under Den Kolde Krig og dansk ekspeditionshistorie.
Sammen med Henry Nielsen udgav Kristian i 2017 en bog om Camp Century, den amerikanske koldkrigsby under Grønlands indlandsis. Bogen er senere udkommet på det amerikanske Columbia University Press. Kristian har også arbejdet med populærvidenskabens historie og bidrager til en bog om UNESCOs rolle inden for formidling og kommunikation af forskning. Bogen udkommer i 2024 på Amsterdam University Press.
I øjeblikket er han med i et stort projekt om en ny dansk idehistorie med fokus på konflikt og debat i dannelsen af Danmark – her har Kristian ansvaret for mange af de videnskabs- og teknologihistoriske kapitler. Projektet har mere end 60 deltagere og vil resultere i et bogværk udgivet på Gads Forlag med den foreløbig titel ’Danmark Dannes’.
Kristian skriver desuden en fast klumme i Weekendavisen, som omhandler ”forskerfejder”.
Hans Otto Uldall Fynbo er uddannet i fysik og matematik fra Aarhus Universitet og opnåede her en ph.d.-grad. Derefter arbejdede han ved CERN, det europæiske laboratorium for kerne- og partikelfysik ved Genève i Schweiz, hvor han arbejdede på eksperimenter med eksotiske atomkerner – f.eks. studier af deres radioaktive henfald og reaktioner mellem dem og andre atomkerner. Han vendte tilbage til Aarhus Universitet for godt 20 år siden, men forsætter med at lave eksperimenter ved CERN og andre steder rundt i verden – senest ved det nye ’Facility for Rare Isotope Beams’ i USA.
Hans Fynbos forskning har primært været rettet mod eksperimenter af kernefysiske fænomener som spiller en rolle i kosmos – altså for strukturen og udviklingen af stjerner og stjerneeksplosioner.
Hans Fynbo interesserer sig også for den praktiske udnyttelse af kernefysikken – både inden for medicin og inden for energi hvor kernekraft kan være en af redskaberne, der muliggør reduktion i brugen af fossile brændstoffer i verden.
Om foredraget
Mellem de to Verdenskrige – en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger – opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet – verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere – heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer – talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden – et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik – og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
