Bondens bygninger
Torsdag den 14. marts 2019 kl. 19.00-21.30
Sted: Skallen, Møllergade 99, Svendborg
Ved Gudrun Gormsen mag.art., tidligere direktør for Hjerl Hedes Frilandsmuseum.
Hvordan så bondegårdene i 1700- og 1800-tallet ud, og hvordan var de bygget? Foredraget fortæller om de funktioner, en gård rummede, og om hvordan den var indrettet. I det ældre bondesamfund var man i vid udstrækning afhængig af adgangen til lokale byggematerialer, og derfor var gårdene bygget på forskellig måde i forskellige egne af landet. Foredraget gennemgår nogle af de væsentligste variationer og fortæller endvidere om nogle af de kulturelle traditioner, der var forbundet med bondens levevilkår og levevis.
Pris: 50 kr. (Medlemmer af Danske Slægtsforskere Sydfyn: gratis)
Billetter købes ved indgangen.
Foredraget er arrangeret af Danske Slægtsforskere Sydfyn i samarbejde med Svendborg Folkeuniversitet.