To foredrag som introduktion til Dage Brecht 2020 og festivalens tema “HÅB”!

Søndag d. 16. februar kl. 10.00-16.00

Sted: Work2gether,Tinghusgade 43, 5700 Svendborg.

Ved Claus Christoffersen, BA i filosofi og oldtidskundskab og underviser i idehistorie.

Babylon Berlin
Har du set filmen eller musicalen Cabaret? Synes du tv-serien Babylon Berlin var fantastisk? Eller forundredes du over Brecht - kvinderne og kunsten? Så har du oplevet lidt af stemningen i Berlin fra 1918 til 1933.

Det Berlin, som Bertolt Brecht og en lang række andre kunstnere og intellektuelle valgte at flygte fra, da nazisterne kom til magten. Byen havde siden slutningen af den første verdenskrig været et sandt eksperimentarium.

I Weimarrepublikkens Berlin opstår alt det, der hører moderniteten til i slipstømmen fra den gamle verden, der forsvandt. Der skabes enestående filmkunst med Asta Nielsen og Malene Dietrich i ikoniske roller. Bauhausarkitektur, cabaret, grotesk billedkunst og Brechts dramatik blander sig med tvetydige kønsroller og seksuel frigørelse - en babylonisk 
smeltedigel af forskellige nationaliteter, etniske minoriteter, seksuelle orienteringer og
åndelige retninger.

Samtidig radikaliseres politikken. Højrenationalister, nazister og kommunister marcherer i gaderne og taler på “folkets” vegne.

Modviljen mod globalisering, polarisering, fokuseringen på “folket”, modstand mod og kritik af eliten og ikke mindst det politiske establishment kendetegner også perioden. Den kan måske derfor tjene som spejl for vores egen tid! Især hvis vi har mod til at tage de 
kosmopolitiske briller på.

At tænke uden gelænder
“At tænke uden gelænder”. Denne smukke og tankevækkende formulering af den tyske jødiske - amerikanske filosof Hannah Arendt viser, hvorfor hun er en af de største moderne tænkere. I en tid hvor tænkningen var låst i ideologiernes spændetrøje tænkte Arendt selvstændigt og på tværs. Hun er den første der viser, hvorfor det overdrevne fokus på arbejde og forbrug formindsker den menneskelige tilværelses potentiale. Derfor er hun stadig aktuel.

På baggrund af sine erfaringer som jøde i Tyskland, holocaust og sin tid som flygtning, formulerer hun tanken om pluralismens nødvendighed - at alle mennesker, trods forskelligheder, skal kunne leve sammen i et fælles samfund. Hun er på alle måder en udsædvanlig tænker, der kan gøre os klogere på vor egen tid og måske kvalificere vore HÅB for fremtiden.

Hannah Arendt er af samme generation som Brecht og studerede som flygtning i Paris sammen med Walter Benjamin.

I den samme periode som Walter Benjamin tilbragte somrene i hos Brecht i huset på Skovsbostand.

Hannah Arendt har senere skrevet essays om både Brecht og Benjamin.

Pris: 175. Billetter kan  fra 1. november købes på: brechtfestival.dk
Det vil i forbindelse med billetkøbet være muligt at bestille en tapasplatte til 90 kr. 
Kaffe, øl og vin vil kunne købes i stedets cafe.

Foredraget er arrangeret af Dage med Brecht i samarbejde med Svendborg Folkeuniversitet.