Torsdag d.25. april 2024 kl. 19.00-21.30
Sted: Skallen, Møllergade 99, Svendborg.
Ved Henning Bender, historiker, tidl. leder af Udvandrerarkivet
Danmark var 1850-1914 et af de førende udvandringslande i Europa i forhold til befolkningstallet.
Årsagerne var af både religiøs og politisk karakter, men flertallet rejste dog tiltrukket af bedre udviklingsmuligheder særligt i Nordamerika. Mag.art. Henning Bender, der i mange år var leder af Udvandrerarkivet i Aalborg, vil øse af sin omfattende viden om udvandringen og om kilderne hertil. Om hvem udvandrerne var, hvor de kom fra, hvornår og hvordan de rejste, samt vise egne billeder fra de steder de slog sig ned.
Pris: 50 kr. (Medlemmer af Danske Slægtsforskere Sydfyn: gratis).
Billetter købes ved indgangen.
Foredraget er arrangeret af Danske Slægtsforskere Sydfyn i samarbejde med Svendborg Folkeuniversitet.