H.C. Andersen – eventyr og forskning
Ved Johs. Nørregaard Frandsen, professor og leder af H.C. Andersen Centret ved SDU
Torsdag d. 6. februar19.00-21.00.
Sted: Professionshøjskolen UCL, Klostervænget 4 (Sygeplejerskeuddannelsen).
H.C. Andersens kunst og værk rummer temaer og en fortællekraft, som gør det aktuelt til alle tider. Hans eventyr og historier brænder sig ind i livet. Han er stadig lige så moderne, som da han levede og skrev.
I sin samtid registrerede Andersen, hvordan dampmaskinen og telegrafen ændrede verden, ligesom han så et nyt Europa blive formet. Han så brud og var selv en mønsterbryder, socialt og kunstnerisk, og skabte en helt ny genre, det andersenske eventyr.
H.C. Andersen er en genial digter og den mest kendte dansker ude i verden overhovedet. Foredraget vil fokusere dels på H.C. Andersen som fortæller og på hans enestående status ude i verden, dels handle om den forskning, der udføres i HC Andersens værk og betydning ved H.C. Andersen Centret, SDU.
Pris: 70 kr.
Foredraget arrangeres af Svendborg Folkeuniversitet i samarbejde med AOF Center Fyn.. Billetter købes gennem AOF.
Knappen "Køb billet" fører til AOF's side, hvor billetter kan købes. Hvis der er ledige pladser, kan billetter købes ved indgangen.