Helte, superhelte og historier

Ved Carsten Fogh Nielsen, ph.d. i filosofi, ansat på uddannelsen i Pædagogisk Filosofi på DPU, Aarhus Universitet.

Onsdag d. 23. oktober 2019, 19.00-21.00.

Sted: Professionshøjskolen UCL, Klostervænget 4 (Sygeplejerskeuddannelsen).

Mennesker har altid fortalt historier om helte. I alle menneskelige kulturer vi kender til, er der blevet fortalt historier om heltemodige mænd (og enkelte gange kvinder), der kæmper mod ondskab og uretfærdighed for at forsvare deres familie, deres fællesskab eller deres samfund. I dag er superheltefilm, tv-serier om helte og skurke, og bøger med modige mænd og kvinder der sætter livet på spil for det fælles bedste mere populære end nogen sinde. Men hvad er egentlig en helt? Hvorfor fortæller vi heltehistorier? Hvad er en superhelt? Og hvad fortæller det om mennesket, at vi har brug for historier om (super)helte? Og hvad vil det egentlig sige at være en helt?  Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive behandlet i oplægget.

Carsten Fogh Nielsen er ph.d. i filosofi og er ansat på uddannelsen i Pædagogisk Filosofi på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet. Han har interesseret sig for helte lige siden han var barn, og har skrevet og holdt oplæg om superhelte i mange forskellige sammenhænge.

Pris: 75 kr. (studerende og pensionister: 50 kr.)

Foredraget arrangeres af Svendborg Folkeuniversitet i samarbejde med AOF. Billetter købes gennem AOF. Knappen "TILMELDING" fører til AOF's side, hvor billetter kan købes. Hvis der er ledige pladser, kan billetter købes ved indgangen.

Det er ikke muligt at købe billetter til reduceret pris via AOF's side. Studerende og pensionister, der ønsker at købe billet til reduceret pris, kan tilmelde sig via AOF's side og angive, at man ønsker at få tilsendt et girokort.

Tilmelding