Ved Karen Klitgaard Povlsen, mag.art., lic. phil, universitetslektor emerita
Tirsdag d. 7. oktober 2025 kl. 18.30-20.30
Sted: Svendborg Bibliotek, Svinget 2, 5700 Svendborg
Entré: 50 kr.
Billetter købes på Svendborg Biblioteks hjemmeside eller i døren.
Karin Michaëlis (1872-1950) udgav 70 værker, der er oversat til mere end 50 sprog. Hun brød igennem med to romaner fra 1902: I begge dør den unge kvinde og hovedperson. I Barnet sygner Andrea hen. I Lillemor kaster Marthe sig i brønden.
Sit liv brugte Michaëlis på at skrive - og på at redde unge kvinder og børn – fra mistrivsel, krig, sult og koncentrationslejre. To af de kvinder var Maria Lazar og Helene Weigel fra Wien. Den ene blev forfatter, den anden skuespiller og begge kom i 1933 til Karin Michaëlis på Thurø med deres familier, bl.a. Bert Brecht.
Karen Klitgaard Povlsen vil introducere Karin Michaëlis fortællinger om unge kvinder fra 1902 til 1930ernes Bibi. Hun vil præsentere hendes samarbejde med Maria Lazar og Helene Weigel og diskutere hendes forhold til Brecht i Svendborg og i USA.
Karen Klitgaard Povlsen har bl.a. skrevet:
- Karin Michaëlis: Forfatter og aktivist sm. m. Johan Rosdahl, UPress 2022.
- Karin Michaëlis Barnet og Lillemor, DSLs klassikerserie 2025
- Karin Michaëlis: Den farlige Alder, DSLs klassikerserie 2026
Foredraget er arrangeret af Svendborg Dage med Brecht i samarbejde med Svendborg Folkeuniversitet