Om foredraget
Smarte algoritmer, kunstig intelligens og nyskabende brugergrænseflader – også kaldet user interfaces – baseret på stadig hurtigere og mindre computerchips har skabt de digitale innovationer, der har revolutioneret vores hverdag. I dette foredrag dykker vi ned i din lomme og hører om vejen fra computere så store som gymnastiksale til små håndholdte smartphones, som har millioner gange mere regnekraft end rumfærgen der bragte de første mennesker til månen.
Du vil blive klogere på, hvordan ideerne og teknologierne er udviklet, og hvordan de har givet os alle de digitale redskaber, som vi bruger mange gange om dagen: webbrowsere, søgemaskiner, smartphones og snart Augmented Reality briller.
I foredragets første halvdel fokuserer vi på historien om digitale innovationer, helt fra de første computere til designet af de brugergrænseflader, såsom mus, desktop, webbrowser, smartphone mv. som vi kender i dag. Disse brugergrænseflader er helt centrale, da de har gjort det muligt at udbrede de digitale teknologier til milliarder af almindelige brugere uden datalogisk indsigt. Vi vil også komme omkring nogle af teknikkerne bag interaktionsdesign; altså det at designe brugervenlige IT-systemer.
I den anden halvdel kigger vi dybere ned i datalogien for at forstå, hvordan forskning i data, algoritmer, programmer og kunstig intelligens spiller en central rolle i den teknologiske udvikling. Hvad er det for eksempel der muliggør at Google kan håndtere mere end 8 milliarder søgninger om dagen? Undervejs vil vi forklare hvad algoritmer er, hvordan forskellige algoritmer kan være mere eller mindre effektive og hvorfor det er vigtigt.
Til sidst kigger vi nærmere på kunstig intelligens, også kaldet maskinlæring, for at forstå hvordan computere kan ”lære” at forstå talesprog, genkende billeder, lave forudsigelser og endda skrive tekst som er meget vanskeligt at skelne fra noget skrevet af mennesker.
Om forelæserne
Kaj Grønbæk er uddannet i matematik-datalogi fra Aarhus Universitet (AU) i 1988, har en ph.d.-grad i datalogi fra AU i 1991 og blev professor på AU i 1999. Kajs forskning falder indenfor området Human Computer Interaction (HCI). Han har bl.a. sammen med en kollega fra det legendarisk Xerox PARC leveret en række bidrag til udviklingen af hypertext/hypermedia - de principper, der også ligger bag World Wide Web, som blev udbredt i 90’erne.
Senere har Kaj bl.a. i samarbejde med designere drevet forskningscenteret Center for Interactive Spaces, hvor der er udviklet en række nyskabende fysisk-digitale brugergrænseflader, som f.eks. interaktive borde og gulve til brug i undervisning, Augmented Reality til brug i arkitektur og indendørs positionering til logistik på hospitaler.
Aktuelt er Kaj leder af et delprojekt i Manufacturing Academy of Denmark (MADE), hvor der udvikles Augmented Reality (AR), som kan understøtte brugere i industrien i at løse deres opgaver med assistance fra kunstig intelligens (Artificial Intelligens, AI) og kolleger, formidlet digitalt gennem en brille, hvor hjælpen vises som et virtuelt lag ovenpå f.eks. samlestationen i fabrikken eller vindmøllen under service.
Kaj Grønbæk har altid brændt for at få sin forskning i anvendelse, han har således på deltid i 9 år ledet et Laboratorie på Alexandra Instituttet, der har transformeret forskning til løsninger. Ligeledes har han baseret på forskningen i Center for Interactive Spaces været initiativtager til at oprette en ny uddannelse i IT-produktudvikling ved AU i 2007.
Kasper Green Larsen er uddannet i datalogi ved Aarhus Universitet (AU) med en ph.d.-grad fra 2013 og blev professor på AU i 2022. Kasper’s forskning er indenfor teoretisk datalogi med særligt fokus på algoritmer, datastrukturer og machine learning. Disse områder handler kort sagt om at udvikle bedre og hurtigere metoder til at analysere og omdanne data til nyttig viden. Til dagligt er han leder af forskningsgruppen ”Algorithms, Data Structures and Foundations of Machine Learning”, samt medlem af Det Unge Akademi ved Videnskabernes Selskab.
Kasper har især bidraget til vores teoretiske forståelse af begrænsningerne for hvor effektive algoritmer kan blive. Løst sagt er der simpelthen en uigennemtrængelig barriere for hvor hurtige algoritmer kan løse problemer. Kasper har udviklet en række matematiske værktøjer til at finde netop disse begrænsninger. Mange af disse værktøjer er blevet hyldet med videnskabelige priser for bedste forskningsresultater ved prestigiøse konferencer. Kasper har desuden modtaget Presburger prisen i 2019, som er en international pris der på verdensplan gives til 1-2 forskere årligt. Prisen gives for ”fremragende bidrag indenfor teoretisk datalogi” til en forsker på højest 35 år.
Aktuelt er Kasper leder af et Sapere Aude Research Leader Grant fra Danmarks Frie Forskningsråd. Projektet er baseret på at anvende teknikker udviklet indenfor datastrukturer til at forbedre machine learning og kryptografiske værktøjer. Disse forskningsområder har traditionelt været adskilt, men flere af Kaspers tidligere forskningsresultater har demonstreret stor nytte af at kigge på samspillet imellem disse felter.
Kasper brænder desuden for formidling, og ud over en række offentlige foredrag, har Kasper været med til at udvikle et efter-skoletids matematik- og datalogi-program til folkeskoleelever på 5. og 6. klassetrin. Programmet er udviklet i samarbejde med Videnskabsklubben.
